Fortællerkorps_Alex S_Ungdommens Røde Kors_2025

    ”Folk siger, at ilden i mig brænder stærkere end ilden omkring mig”

    En forsømt barndom, mobning, skoleskift, misbrug, selvskade og selvmordsforsøg. Det er overskrifterne på de svære ting fra Alex’ barndom og ungdom. I dag er han frivillig i Ungdommens Røde Kors og fortæller om sin opvækst for at sprede håb blandt andre unge – og for at sætte fokus på, hvor systemet kunne have hjulpet ham bedre.

    ”Jeg har haft en kaotisk opvækst i en dysfunktionel familie. Med en mor, der var syg både psykisk og fysisk, og en far, der var misbruger. Jeg har været meget forsømt i min barndom.”

    Sådan begynder Alex på 23 sin historie. Begyndelsen danner grundlaget for en barndom og en ungdom med store sociale udfordringer, som han fortæller mere om senere i denne artikel. Men den danner også grundlaget for, hvem han er i dag: 

    ”Mit primære budskab er, at på trods af dårlige kort på hånden, så kan man godt vinde et spil. At jeg har den bagage, jeg har, er ikke en negativ ting. Det har gjort mig til den jeg er. Det har givet mig kompetencer og kvaliteter, som jeg ikke ville være foruden. Jeg ville ikke ønske at være en anden, end jeg er,” siger Alex.

    Når systemet svigter

    Han er frivillig i lokalbestyrelsen i Ungdommens Røde Kors Vejle og i andre organisationer, hvor han bruger sin erfaring og fortælling til at skabe forandring – både når han fortæller for andre unge og for fagfolk på socialområdet. Her deler Alex mange positive budskaber fra sit liv, men han vil også sætte fokus på, hvor systemet ikke har formået at gribe ham.

    ”Jeg ville gerne have været fjernet fra min familie som barn, men systemet lyttede ikke nok til mig, synes jeg. Jeg føler, det er et svigt,” siger Alex.

    Han har været tilknyttet systemet siden han var seks år, hvor han fik en psykolog. Siden har han talt med omkring 2500 fagfolk og har gået på 16 forskellige skoler, så vidt han selv kan tælle.

    ”Min skolegang har ikke været god. Jeg blev simpelthen smidt ud på grund af højt fravær. Og de fleste steder, har jeg oplevet meget grov mobning. Det har altid været svært for mig med venner. Jeg har ikke haft en god omgangskreds.”

    Det er vigtigt, det bliver sagt højt

    Som 14-årig blev Alex så tvangsfjernet og kom på kostskole, og som 15-årig flyttede han i egen lejlighed. Teenageårene var præget af misbrug af alkohol og stoffer, og han blev indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.

    ”Jeg var selvskadende og havde et selvmordsforsøg. Det er emner, der fylder meget hos mig, og som jeg gerne vil sætte fokus på, når jeg fortæller.”

    I dag er Alex helt clean, og han oplever, at man trods udsathed og psykisk sygdom faktisk godt kan passe ind i mange sammenhænge.

    ”Jeg vil rigtigt gerne sætte fokus på recovery og vise, at man kan gå imod de vilkår, man er blevet givet. Det er vigtigt, at det bliver sagt højt, og at andre unge, som har det svært, møder en som mig, der faktisk er kommet et godt sted hen,” siger Alex. 

    En ny start i Vejle

    Da Alex flyttede til Vejle for at få en ny start på livet, tog jobcentret fat i ham, da han fyldte 18 år. De henviste ham til en social café, der både var drevet af fagfolk fra kommunen og af frivillige fra URK.

    ”Jeg kæmpede og udviklede mig meget i den café. Så blev jeg selv frivillig og arrangerede café for andre unge. Jeg fik hjælp af de andre frivillige i lokalafdelingen, og deres passion smittede af på mig. Det var så fedt,” husker Alex.

    ”Her kunne jeg mærke en masse kærlighed for første gang i mit liv, og jeg vil ikke slippe Ungdommens Røde Kors igen på grund af det gode fællesskab.” 

    For Alex blev det frivillige arbejde også en vej tilbage til arbejdsmarkedet, fordi det hjalp ham til at blive afklaret om egene kompetencer og drømme for fremtiden. 

    Fortællinger fra queermiljøet

    En tematik, der også fylder meget hos Alex, er hans erfaringer fra at være en del af queermiljøet. Han er transkønnet og har været på testosteron i fire år. Han peger selv på, at de udfordringer, han har mødt i livet, nok ikke er blevet mindre af, at han har kæmpet med at forstå sin egen identitet gennem sin barndom og ungdom.

    ”Jeg har haft et dårligt selvbillede og har haft svært ved at finde min plads og danne gode relationer. Jeg har ikke følt mig set og forstået,” siger Alex. 

    Men det er der lavet om på nu, hvor Alex er nået til et sted, hvor han bruger sine erfaringer positivt – både som frivillig i Ungdommens Røde Kors og i andre situationer, hvor han fungerer som rollemodel, kan nedbryde tabuer og sprede håb.

    Folk siger, at ilden i mig brænder stærkere end ilden omkring mig.
    - Alex